Negativ spiral

Jeg har i mit liv prøvet flere former for terapi – primært samtaleterapi. Det har hjulpet mig, men intet har været så virkningsfuldt som EMDR og Heidi!

Efter få sessioner, hvor Heidi er en tryg havn, oplevede jeg en enorm forløsning. De temaer, der indtil da havde påvirket mit liv i en negativ retning, blev på magisk vis opløst. Jeg har aldrig oplevet noget så effektivt og enkelt.

Heidi er en sikker styrmand på rejsen, jeg har kun oplevet at føle mig tryg og set. Jeg er blevet udfordret, når det var det der skulle til – altid i en positiv og varm ånd.

De allerbedste anbefalinger herfra!

Kvinde (53 år)

Angst

Jeg var med i et harmonikasammenstød på motorvejen: Da vi havde bremset ned, blev vi ramt med høj fart bagfra af en lille lastbil. Efter den oplevelse blev jeg meget bange, når blot en lille lastbil kom tæt på mig bagfra, og jeg ville skynde jeg mig at dreje væk. Og når jeg gik på fortovet, og der kom biler bagfra, så vendte jeg mig om. Men så startede jeg hos Heidi, hvor vi gik i gang med EMDR-behandling. Efter 7 behandlinger er jeg helt mig selv igen. Tusind tak Heidi.

Mand (57 år)

Voldtægt

Jeg valgte – efter at have været præget af en del angstanfald og generelt dårlige tanker, fordi jeg havde været udsat for en voldtægt – at tage kontakt til Heidi. Det tog mig 1,5 år at tage mig mod til at tage kontakt til en psykolog. Jeg var meget skeptisk og meget i tvivl, om det virkeligt var en voldtægt, og det var derfor et stort skridt for mig at tage kontakt til Heidi, da jeg ikke var sikker på, hvad det var, der var hændt mig.

Heidi og jeg aftalte, at jeg skulle starte i EMDR-behandling, hvilket jeg også var en smule skeptisk overfor; men det viste sig virkeligt at gavne mig. Jeg havde blandt andet ikke udvist følelser om situationen før behandlingen, men bagefter begyndte jeg virkeligt at mærke en forskel, og mine følelser kom helt automatiskt frem.

Jeg er nu meget lettet og glad for, at jeg valgte at gå i behandling hos Heidi, og jeg fortryder, at jeg ikke gjorde det noget før.

Kvinde (19 år)

Seksuelle overgreb

Jeg har i mit efterhånden meget lange forløb hos Heidi lært rigtig meget, og jeg har fået en bred vifte af redskaber, som jeg bruger i min dagligdag. Heidi er enormt dygtig , empatisk, omsorgsfuld, og hun er fantastisk til at lytte og sætte sig i eens sted og prøve at guide derfra. Samtidigt med det svære er der også plads til et grin, og hun har et stort glimt i øjet.

Hun har gjort og gør en stor forskel for mig i mit liv, med senskader efter mangeårige, seksuelle overgreb. Hun har en evne til, at man føler sig tryg og har tillid til hende, og at det er okay at være den, man er. Og ikke mindst ser hun mennesket inde bag sårbahederne, altså mennesket og ikke kun evt. diagnoser eller symptomer. Intet er forbudt eller forkert at sige og dele…

Kan varmt anbefale hende som psykolog.

Kvinde (37 år)

Seksuelle overgreb

Jeg så og hørte tilfældigt Heidi til et foredrag om seksuelt krænkede. Selvom jeg havde opgivet alt håb om hjælp, udstrålede Heidi noget, som fik mig til at tro, at hun måske alligevel kunne hjælpe mig. Selv om forløbet har budt på mange op- og nedture, er jeg blevet stærkere og klogere på mig selv og de egenskaber, jeg som person besidder. Jeg tør stå ved mig selv som jeg nu en gang er – både over for mig selv, men også over for min omverden. Jeg er blevet forandret til et stærkere mig, som nu kan leve med min fortid, uden at den er generende på samme måde – jeg kan se en fremtid med masser af glæde og positive oplevelser. Jeg er ikke i mål endnu – men jeg ved, gennem forløbet hos Heidi, at jeg nu er på rette vej.

Kvinde (27 år)

Incest

Da jeg først havde talt med sundhedsstyrelsen og fået en tid hos Heidi, var jeg meget i tvivl, om jeg overhovedet skulle gøre det, da jeg ikke troede, det ville hjælpe noget. For hvorfor skulle det hjælpe, når det ikke var lykkedes at hjælpe mig selv med hensyn til den incest, jeg havde været udsat for. Da jeg første gang kom til Heidi, var jeg lidt tilbageholdende men prøvede at være åben. Jeg følte mig i trygge hænder, og efter et par gange fik jeg fortalt om selve incesten – selvom det var svært. Det var en stor lettelse at få fortalt om det, og i dag er jeg rigtig glad og har det rigtigt godt. Heidi guidede mig gennem forløbet og gjorde det lettere at tale om, og det var en stor hjælp for mig 🙂 . Så jeg kan kun anbefale, at man henvender sig til Heidi, hvis man har brug for hjælp.

Mand

Skyld og skam

Ved det første møde tænkte jeg om Heidi: “Hun kan da ikke rumme al det tunge, som jeg bærer rundt på”. Men jeg tog fejl. Heidi kunne både rumme det – og mig. Mest betydningsfuldt er det dog, at jeg har lært at rumme mig selv. Jeg lærte, at jeg er ok som jeg er. Og lag for lag er jeg sluppet af med al den mørke skyld og skam, som ikke hørte mig til. Jeg har det meget bedre nu. Der er langt mellem de tunge dage – og når de kommer, så ved jeg, hvad jeg skal stille op. For dét har jeg lært – på en hjertevarm, nænsom og respektfuld måde.

Kvinde (54 år)

Uro

Bevidstheden om mig selv og et svar på, hvorfor jeg føler og tænker som jeg gør. Det har givet mig ro til at fokusere på det menneske, som jeg virkelig er, men bare ikke har haft mulighed for at være. Jeg har fået redskaber, der guider mig i den retning, jeg selv har lyst til at bevæge mig hen mod.

Kvinde (27 år)

Uro

Jeg er rigtig glad for at gå hos Heidi. Mit terapiforløb har givet mig nogle værktøjer, som jeg har nytte af næsten dagligt. Som fx at finde den indre ro og at få dagligdagen til at hænge sammen. Jeg kan mærke en positiv forskel, når jeg har været i terapi.

Mand (33 år)