Traumer:
I dagligdagen klare vores hjerne de fleste af de begivenheder som vi kommer ud for, og de udfordringer vi møder. Hvis vi udsættes for et traume, kan det ske, at hjernen bliver ude af stand til at reagere så hensigtsmæssig som den plejer. Man kan sige, at der bliver ”fyldt for meget i kassen til at låget kan komme på”. Et traume kan opstå af mange forskellige årsager, men har ofte det til fælles, at man oplever intens frygt, hjælpeløshed, tab af kontrol og nogle gange føler en trussel om tilintetgørelse.
Udløsende begivenhed kan være: overfald, biluheld, ulykker, intens mobning, voldtægt, krig/krigshandlinger, voldtægt, incest/seksuelle overgreb, vold m.m. Der er mange forskellige eftervirkninger på traumer, men ofte kan det opleves som om evnen til at tilpasse sig livet igen, er blevet ødelagt. Mange oplever at de kan lave en tilpasning på overfladen, men så lever med forskellige reaktioner, som man forsøger at skjule for omverden (søvnløshed, overreaktioner på forskellige situationer, tankemyller, genoplevelse, koncentrationsbesvær, udfordringer med at sætte grænser, ændring i spisemønster og social adfærd osv).
Enhver der har oplevet et traume eller har levet som nær pårørende til et traumatiseret menneske ved, at det kan være invaliderende, ikke at få den nødvendige hjælp til psykologisk bearbejdning. Netop fordi et traume har en meget stor kropslig komponent, vægter jeg meget en kropsterapeutisk vinkel på traumebehandling. En af de andre metoder jeg benytter er EMDR. Men uanset behandlingsmetode bliver det gjort i samarbejde med dig, og med stor respekt for dine grænser og ønsker.