Supervision
Hvis du eller I som gruppe/arbejdsplads arbejder inden for et felt, hvor man skal bruge sig selv, og/eller hvor man kommer ud i forskellige etiske/følelsesmæssige dilemmaer, kan det være gavnligt med jævnlig supervision.
Her har man muligheden for både at få talt om de faglige problemstillinger, og de mere personlige/følelsesmæssige områder, samt at få nogle redskaber til bedre at håndtere de udfordringer man møder.
Her er der typisk tale om nogle fastlagte aftaler, som aftales mellem terapeuten og supervisanden/gruppen. Jeg tilbyder også supervision til psykologer, der arbejder sig hen mod autorisation.