Hvis du har problemer med stress, lavt selvværd, problemer på arbejdspladsen eller i dit parforhold, har været udsat for incest eller seksuelle overgreb, lider af angst, sorg, PTSD eller har andre traumer i bagagen, har problemer med forældrerollen, problemer i forhold til eller med dine børn, vil du kunne få hjælp i individuel terapi.
Det kan også være fordi bestemte “ting” bliver ved med at ske for dig, så du skal have hjælp til at undersøge, om der er livsmønstre der trænger til at forandres. Det kan også være et ønske om selvudvikling – et ønske om at lære dig selv bedre at kende.
Disse problemstillinger tager sig forskelligt ud, og vi arbejder alle forskelligt med personlige problemer. Derfor vil længden af forløbet være afhængig af både dig og den aktuelle problemstilling, og forløbet vil blive aftalt i fællesskab med psykologen.